Få vores nyheder på mail

Nyt koncept forlænger Enecos sæson til vingeinspektion og reparationer

Nyhed   •   Aug 12, 2019 11:33 CEST

Det var en fælles ambition om at ændre vindmølleinspektioner til det bedre, som fik ESVAGT og Wind Power LAB til sammen at lancere EWPL Ocean og et helt nyt servicekoncept til inspektion og analyse af offshore vindmøllevinger med droneinspektioner og computergenererede vedligeholdelsesanalyser.

EWPL Ocean har tidligere i år samarbejdet med det hollandske energiselskab Eneco om inspektion og vurdering af 60 vindmøller i Prinses Amaliawindpark i Holland, og resultaterne har været solide: Med det nye koncept har Eneco fået vedligeholdsanalyserne allerede inden opstart af vedligeholdelsessæsonen, hvilket er af stor værdi.

‘Vi går ind til vedligeholdelsessæsonen med et præcist grundlag til at vurdere behovet for reparationer. Analysematerialet kommer tydeligt prioriteret, hvilket gør det muligt for os at planlægge et effektivt vedligeholdelses- og reparationsforløb', siger Ina Barge, Asset Manager Offshore Wind, Eneco.

Anders Røpke, CEO hos EWPL Ocean, glæder sig over et kundegodkendt koncept:

‘Det er meget glædeligt, at vores innovative tilgang bliver så godt modtaget af vores kunder. Jeg er meget glad for, at vores koncept har givet Eneco inspektioner og analyser af højeste kvalitet, inden reparationssæsonen blev indledt’, siger Anders Røpke.

EWPL Oceans bestyrelsesformand Søren Karas er også meget glad for at se visionen om et smartere koncept konkretiseret og virke efter hensigten:

'Vores mål er at gøre offshore vindmølleinspektioner og -analyser mere enkle, fleksible og bedre end nogensinde før. Vi ønsker at levere nye løsninger til branchen, og jeg er meget glad for, at et innovativt og respekteret energifirma som Eneco ser potentiale i vores løsning og har indarbejdet vores koncept i deres vedligeholdelsesplanlægning’, siger Søren Karas.

FAKTA - EWPL Ocean

EWPL Ocean-konceptet leverer vingeinspektion og analyser via droner og kunstig intelligens. Med konceptet reduceres vejrrisici markant samtidig med, at fleksibiliteten øges og omkostningerne falder. De forbedrede inspektioner er af en konstant, høj kvalitet og rummer endda en række muligheder for yderligere analyse.

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument