Få vores nyheder på mail

Attraktiv mobil ROV-løsning med ESVAGT

Pressemeddelelse   •   Aug 08, 2017 07:46 CEST

DBB ROV container ombord på ESVAGT C-skib.

ESVAGT og DBB ROV-services samarbejder om effektivt ROV-koncept, som gør undervandsinspektioner både hurtige og billige.

Et samarbejde mellem ESVAGT og DBB ROV-services gør visuel inspektion med ROV mere effektivt og væsentligt billigere end tilsvarende operationer udført fra specialfortøjer eller supply-skibe.

”ESVAGT’s gruppe 2-skibe har den ideelle størrelse og udstyr til ROV-operationer”, siger Ib Hansen, Head Of Commercial:

”Skibene er lige netop store nok til ROV-operationer. Der er plads til to ti-fodscontainere, og skibene er udstyret med den kran, der er nødvendigt – men har derudover ikke fordyrende udstyr. Kombineret med et lavt brændstofforbrug gør skibene dermed ROV-inspektioner mulige til særdeles konkurrencedygtige priser”, siger han.

En hurtig mobilisering er ifølge Paw Møller Christensen, General Manager ved DBB ROV-services, et andet plus ved samarbejdet:

”Det er meget effektivt og hurtigt at mobilisere. Kunderne kontakter enten os eller ESVAGT, og så er vi faktisk i gang. Vi ved, at der er styr på alle certifikater og uddannet besætning og mandskab, og at samarbejdet er gennemprøvet og fungerer. Den korte kommandovej gør det enkelt og hurtigt at komme i gang med inspektionerne”, siger han.

Om ESVAGT

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), hvor kundens teknikere er indkvarteret. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder.. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.