Få vores nyheder på mail

ESVAGT med i ”Havneliv”

Pressemeddelelse   •   Mar 17, 2014 08:47 CET

TV Syds serie om havnene i tv-stationens sendeområde satte fokus på Esbjerg og ESVAGT.

TV Syd har gennem en udsendelsesrække dokumenteret nogle af de mange forskellige arbejdsopgaver, der finder sted i havnene i TV Syds område. Da man i december skulle sætte fokus på Esbjerg Havn, valgte TV Syd at gøre det via ESVAGT.

Journalisterne var blandt andet om bord på skifteskibet ”Esvagt Beta”, fulgte træningsøvelser og interviewede Chief Commercial & Safety Officer Ole Ditlev Nielsen, som fortalte om rederiets historie og fremtidsplaner og viste ESVAGTs rescuebåde frem.

Indslaget slutter af med, at intervieweren spørger Ole Ditlev Nielsen, om han aldrig bliver træt af at snakke om sikkerhed.

”Nej, for det er det, vi lever af”.

”Heller ikke i detaljen?” vil intervieweren så vide.

”Nej, for det er detaljen, der gør forskellen”, svarer Ole Ditlev Nielsen.

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), der har plads til op til 40 teknikere og har reservedelslagre og værksteder ombord. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har mere end 900 medarbejdere on- og offshore.