Få vores nyheder på mail

'Esvagt Njord' kiggede forbi ONS

Pressemeddelelse   •   Sep 01, 2016 15:12 CEST

'Esvagt Njord' i Stavanger under ONS 2016

’Esvagt Njord’ vakte opmærksomhed, da hun lagde til kaj i Stavanger i forbindelse med ONS.

Det er norsk design og norsk byggeri, og når ’Esvagt Njord’ går i charter i Dudgeon Wind Farm, sker det for norske Statoil.

Der var med andre ord god grund til at kippe med de norske farver, da ESVAGTs SOV-nybygning ’Esvagt Njord’ lagde til kaj i Stavanger i forbindelse med ONS-konferencen.

’Esvagt Njord’ var samtidig et godt bud på, hvordan fremtidens energiresurser kan indvindes, og det kunne en del inviterede gæster se nærmere på, da ESVAGT var vært for et fyraftensarrangement:

- Der er et stort pres på olie & gas-delen af den norske offshore-industri. ’Esvagt Njord’ er et godt og kærkomment bevis på, at Norge også har nogle kompetencer på vindenergi, hvor SOV-konceptet og Havyards design er helt nyskabende, siger Ole Ditlev Nielsen, Chief Commercial & Safety Officer i ESVAGT.

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), der har plads til op til 40 teknikere og har reservedelslagre og værksteder ombord. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har mere end 900 medarbejdere on- og offshore.