Få vores nyheder på mail

Fin kvalitet fra værftet ved levering af 'Esvagt Njord'

Pressemeddelelse   •   Aug 29, 2016 13:27 CEST

'Esvagt Njord' på prøvesejlads i Sognefjorden, Norge

’Esvagt Njord’ blev færdig før tid og i rigtig god kvalitet. Erfaringer fra første SOV-år er indarbejdet i designet.

Leveret en uge før tid, indefor budget og i en rigtig god kvalitet.

Der var bestemt meget at være tilfreds med, da ESVAGTs Chief Operating Officer Kristian Ole Jakobsen kvitterede for HST 125 ved Havyard Shipyard i Leirvik i Norge, inden skibet satte kurs mod Stavanger for at deltage i ONS-messen og derefter straks til Great Yarmouth og navngivningen til ’Esvagt Njord’, inden SOV’en går i charter som serviceskib i Dudgeon Offshore Wind Farm for Statoil UK.

- Værftet har virkelig leveret et flot resultat, og de første erfaringer tyder også på, at Havyard Ship Technology har ramt et rigtig godt design, siger Kristian Ole Jakobsen.

’Esvagt Njord’ er det tredje Havyard-designede SOV-skib, som ESVAGT indlemmer i flåden, og det forlader værftet med indsigt fra det første års drift med SOV-forgængerne ’Esvagt Froude’ og ’Esvagt Faraday’ som del af designet:

- Vi har ønsket at få vores erfaringer fra arbejdet i de to havmølleparker for Siemens Wind Power med i designet af de nye skibe. Derfor har skibsfører Henrik Baunsøe, som bliver den ene af de to skibsførere på ’Esvagt Njord’, været tilknyttet værftet under byggeriet. Han har været skibsfører på ’Esvagt Faraday’ fra første dag, og de erfaringer, han har gjort med arbejde i havmølleparken, har han været rigtig god til at implementere og omsætte i designløsninger på ’Esvagt Njord’, siger Kristian Ole Jakobsen.

Skibsførerne Joakim Pedersen og Henrik Baunsøe (på billedet) får ansvaret for ’Esvagt Njord’. Henrik Baunsøe har gjort brug af sine erfaringer fra en anden ESVAGT SOV, ’Esvagt Faraday’, blandt andet ved at være tilknyttet værftet under byggeriet. 

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), der har plads til op til 40 teknikere og har reservedelslagre og værksteder ombord. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har mere end 900 medarbejdere on- og offshore.