Få vores nyheder på mail

”Fladt hierarki styrker os i skarpe situationer”

Pressemeddelelse   •   Nov 09, 2018 08:45 CET

Morten Dragsbæk Holm, nu skibsfører på ’Esvagt Njord’ og tidligere på ’Esvagt Aurora’.

”En af de helt store kvaliteter ved ESVAGT er den samarbejdskultur, som præger alle dele af rederiet. Vi har en flad struktur og et hierarki, hvor der er meget kort fra yngste-mand til topledelse, og det er af stor betydning for at udveksle erfaringer og ideer. Man kan godt mærke, at vi er et rederi, der har udviklet sine egne skibe og både. Den kultur med at indarbejde erfaringer fra søen i alt, hvad vi gør, præger hele organisationen.

Jeg er sikker på, at måden vi arbejder sammen på i ESVAGT er en væsentlig grund til, at vi er blevet så dygtige. Vi er vant til at tage og have ansvar, og vi er vant til at samarbejde og hjælpes ad. Det var helt tydeligt ved ’Esvagt Aurora’s redningsaktion i februar 2015, hvor vi bjærgede en kvæstet fra vandet. Det var vores radiomand, der trak personen op af vandet, og det var vores ubefarne, der helt naturligt overtog radioen. Den slags sker ikke af sig selv, medmindre man tilskynder at tage ansvar og anerkender alles indsats.

Som skibsfører er jeg meget opmærksom på at dele beslutningsprocessen med resten af skibets ledelse og besætning. Ansvaret er altid mit, men ingen siger, jeg har de bedste ideer. Da vi eksempelvis gennem en længere periode skulle assistere på Goliatfeltet med at samle en off-loading slange op ved brug af ROV, var det uvurderligt med input fra kollegerne. Vi fandt i fællesskab frem til den løsning, vi mente var bedst, og løste således opgaven til kundens tilfredshed”.

Om ESVAGT

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både olie & gas samt offshore vindindustrien. 

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.