Få vores nyheder på mail

’Havets Ferrari’ smagte godt

Pressemeddelelse   •   Feb 18, 2015 10:40 CET

3,38 meter blue marlin og en noget kortere, men stolt fisker Mikkel Hansen på ’Esvagt Connector’.

Sportsfisker på 'Esvagt Connector' fik gevinst.

Mikkel Hansen er befaren skibsassistent ombord på ’Esvagt Connector’, men han er også ivrig sportsfisker med stor interesse for Big Game-fishing; sportsfiskeriets safari.

Han har dog altid manglet at besejre ”the big one”: Den store, hurtige og stærke blue marlin.

’Esvagt Connector’ ligger ud for Senegals kyst, og det område er særdeles rigt på blue marlin. Efter flere fejlslagne forsøg lykkedes det for Mikkel at få gevinst – en 3,38 meter lang og 150 kilo tung blue marlin blev besejret.

Det tog halvanden time at få kæmpet fisken op, og det tog Mikkel lige så lang tid at få pusten igen. Fangsten blev skåret ud og gavmildt delt med de to andre skibe, ’Esvagt Connector’ arbejder sammen med på opgaven. På ’Esvagt Connector’ blev fisken tilberedt som pandestegte koteletter. Meldingen er, at blue marlin i smag og konsistens minder om hellefisk.

Blue marlin er i øvrigt den modstander, den gamle fisker kæmper med i Ernest Hemingways roman ’Den Gamle Mand Og Havet’.

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), der har plads til op til 40 teknikere og har reservedelslagre og værksteder ombord. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har mere end 900 medarbejdere on- og offshore.