Få vores nyheder på mail

Kickoff på 'Ambitions by Vessels': Hvert ESVAGT-skib er et flagskib!

Pressemeddelelse   •   Okt 29, 2015 14:05 CET

Den ene besætning på ’Esvagt Connector’ har fungeret som ”testpiloter” og har allerede været i gang med at formulere sine ambitioner.

Ud over at passe vores arbejde – hvad vil vi så egentligt med vores skib?

Det får besætningerne på ESVAGTs 43 skibe nu lejlighed til at spørge sig selv og hinanden om som en del af opgaven med at formulere et sæt ’Ambitions by Vessel’.

- ’Ambitions by Vessel’ handler om, at skibets to besætninger sætter ord på, hvordan lige netop ’Esvagt Christina’, ’Esvagt Bergen’ eller ’Esvagt Echo’ eksempelvis kan bidrage til, at vi når vores fælles mål, siger adm. direktør Søren Nørgaard Thomsen.

Ambitionerne skal forholde sig til en stribe punkter og underpunkter. Nogle punkter er givet på forhånd fra rederiets side – eksempelvis fokus på sikkerhed, vedligehold af skib samt kompetenceudvikling af besætningen.

Andre punkter er de ambitioner, skibets besætninger selv må have.

- Det behøver ikke være KPI-relateret, men det er vigtigt, at de to besætninger er fælles om at formulere en ambition og deler ejerskab om at nå den, siger Søren Nørgaard Thomsen.

Ambitionerne bliver fulgt op af en mere konkret handlingsplan, som bliver afsættet for både skibsførersamtaler, driftsmøder, ledelsesbesøg og dialogen med HSEQ-coaches.

Eksempler fra ’Esvagt Connector’

På ’Esvagt Connector’ har besætningen formuleret et sæt ambitioner vedrørende kompetenceudvikling: Man vil lære af hinanden, fokusere på øvelse og træning, og bidrage aktivt til at forbedre bådene. Om sikkerhedsfokus er ambitionerne eksempelvis, at man altid vil ’stop the job’ og tage ansvar, hvis man ser usikre handlinger, at der altid er tid til en ’Tool box talk’ og en risikovurdering.

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), der har plads til op til 40 teknikere og har reservedelslagre og værksteder ombord. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har mere end 900 medarbejdere on- og offshore.