Få vores nyheder på mail

Mød ESVAGT på Offshore Wind Energy 2017

Pressemeddelelse   •   Maj 16, 2017 10:03 CEST

ESVAGT vil blandt andet demonstrere sit SOV-koncept og vise, hvordan man med innovative løsninger har været med til at forme og ændre industrien

Når verdens største offshore vind-konference og udstilling, OFFSHORE WIND ENERGY 2017, finder sted i London fra den 6. til den 8. juni, vil ESVAGT for første gang deltage med egen stand – N-J40.

På OFFSHORE WIND ENERGY 2017-messen udstilles branchens seneste innovative løsninger og teknologiske nyheder. Der hører ESVAGT naturligvis hjemme, siger Søren Karas, Chief Commercial Officer i ESVAGT:

”Som en betragtelig partner og del af økosystemet i offshore vind skal vi være med på en messe, hvor industriens mange aktører mødes. Vi vil møde eksisterende og potentielle kunder, samarbejdspartnere og konkurrenter, og vi får understreget, at ESVAGT også på den lange bane har ambitioner på den vedvarende offshoreenergi”, siger Søren Karas.

ESVAGT vil blandt andet demonstrere sit SOV-koncept og vise, hvordan man med innovative løsninger har været med til at forme og ændre industrien. Det vil man også være fremadrettet:

”ESVAGT har sammen med kunderne udviklet nye innovative løsninger på offshore vind, som har forandret branchen på flere parametre. Vi vil gerne vise, hvordan vi som aktiv dialogpartner kan bidrage til at udvikle nye koncepter. Vi skal ikke kun være i markedet og bevidstheden for dem, der søger et skib – vi skal være i bevidstheden for dem, der søger en løsning! Dialogen og den fælles udvikling er højt på agendaen i industrien, og her står ESVAGT stærkt som en innovativ sparringspartner, der står respekt om”, siger Søren Karas.

Om ESVAGT

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), hvor kundens teknikere er indkvarteret. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder.. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.