Få vores nyheder på mail

Stor interesse for ESVAGT på WindEnergy-messe Hamborg

Pressemeddelelse   •   Okt 03, 2018 09:25 CEST

VELBESØGT: Mange gæster og stor spørgelyst prægede ESVAGT’s stand på WindEnergy Hamburg.

ESVAGT medbragte solid rygvind, da rederiet deltog på verdens største messe for vindenergi; WindEnergy Hamborg, fra den 25. til den 28. september.

Med en dugfrisk aftale om byggeriet af to nye SOV-skibe til langvarige kontrakter med MHI Vestas var der mange kunder, kolleger og samarbejdspartnere på messen, som ville hilse på og høre nærmere om ESVAGT's seneste offshore vind-projekter.

“Vi havde fire gode, travle dage, hvor vi både fik fortalt om vores koncepter og projekter og fik en masse indsigt i, hvad vores kunder og partnere er optaget af nu”, siger Rune Østergaard, Head of Commercial Wind i ESVAGT.

Der var mange gæster, som gerne ville vide mere om det nye SOV-design 831L, som ESVAGT udvikler sammen med Havyard, og som skal leveres til service af Borssele III og IV samt Triton Knoll i 2020 og 2021.

“Kontrakterne er netop indgået, og det var der forståeligt nok mange, der gerne ville høre mere om. Vi kunne fortælle, at vi også med 831L-tvillingerne har ambitioner om at indarbejde innovativt og skabe nye løsninger med afsæt i kundens behov”, siger Ole Ditlev Nielsen, Business Development Manager i ESVAGT. 

Om ESVAGT

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både olie & gas samt offshore vindindustrien. 

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.