Få vores nyheder på mail

Teambuilding med Vestas

Pressemeddelelse   •   Apr 17, 2014 08:53 CEST

ESVAGT og Vestas har et rigtig fint samarbejde om at servicere vindmølleparken Bligh Bank Windfarm i Belgien.

Det samarbejde blev yderligere styrket på en teambuilding-dag, hvor besætningen på ’Esvagt Supporter’ blev inviteret til at deltage.

Det blev der en rigtig god dag ud af med masser af hygge og aktiviteter, blandt andet kajaksejlads, klippeklatring, kravle i huler i klipper, bueskydning og ’bordfodbold’ af typen med rigtige spillere. Om aftenen var der barbecue og levende musik.

Bligh Bank Windfarm har 55 møller og producerer grøn strøm til ca. 145.000 tusinde husstande. Parken var i 2013 den offshore vindpark, som havde mest oppetid på møllerne (98,3 procent) i hele offshore vindindustrien.

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), der har plads til op til 40 teknikere og har reservedelslagre og værksteder ombord. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har mere end 900 medarbejdere on- og offshore.