Få vores nyheder på mail

Udrustning af STB7 holdes i ESVAGT

Pressemeddelelse   •   Dec 07, 2017 09:10 CET

ESVAGT Safe Transfer Boats bliver denne gang fittet inhouse for at give mekanikerne endnu større kendskab til bådene.

En af de store gamechangere i ESVAGTs Service Operation Vessel (SOV) koncept til havmølleparker har været ESVAGTs unikke Safe Transfer Boats (STB), der bruges til at overføre mølleteknikere sikkert fra moderskib til turbiner.

STB’erne er en videreudvikling af ESVAGTs mangeårige erfaringer med at bygge Fast Rescue Boats (FRB). Den løbende implementering af erfaringer i designet, som har præget udviklingen af FRB’erne, anvendes også på STB’erne. Det er sådan, ESVAGT indarbejder erfaringer fra søen og løbende forbedrer produktet.

”Det er også en af grundene til, at ESVAGT nu har valgt selv at udruste STB7 nummer 4 og 5. De to både er nu en del af udstyret på ’Esvagt Mercator’, en nybygget SOV som skal servicere MHI Vestas i havmølleparkerne Belwind 1 og Nobelwind”, siger Søren Westphal, Service Manager i ESVAGT:

”Vi har gjort os mange gode og nyttige erfaringer fra STB7-operationer for MHI Vestas på ’Esvagt Supporter’, som vi kan indarbejde i designet. Nu ved vi, hvordan STB’erne er, og vi kender arbejdsopgaverne. Det gør det muligt at ramme behovene endnu skarpere”, siger Søren Westphal.

Ud over implementeringen af erfaringer er der også vigtig kompetenceopbygning i at holde udviklingen in-house:

”Der er ingen, der kender STB’erne bedre end os, da vi har designet og udviklet dem selv. Og når STB’erne skal til årligt survey, vil det ske her på værkstedet. Derfor er der god synergi i, at vi også fitter og udruster dem”, siger Søren Westphal.

Om ESVAGT

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), hvor kundens teknikere er indkvarteret. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.