Få vores nyheder på mail

”Vi lever sikkerhed!”

Pressemeddelelse   •   Mar 24, 2017 08:19 CET

ESVAGTs nye Head of HSEQ Charlotte Feldvoss ser en stærk sikkerhedskultur som afgørende for ESVAGTs resultater.

Det er kombinationen af processer og mekanik på den ene side og relationer mellem mennesker på den anden side, som fik rederiets nye Head of HSEQ, Charlotte Feldvoss, til at søge til ESVAGT.

Hun er uddannet kemiingeniør fra DTU, hvor hun fokuserede på procesforståelse, fysisk kemi og mekanik - men det er i lige så høj grad kemien mellem kolleger og processen mellem ørerne, der optager hende og har præget hendes arbejdsliv:

”I ESVAGT mødes de to elementer, jeg er mest optaget af, rigtig godt: det tekniske og processerne og min interesse for det naturvidenskabelige. Vi er en teknisk stærk virksomhed, som sælger sikkerhed. Den kombination kræver det rigtige grej, en stærk kultur og gode relationer”, siger Charlotte Feldvoss.

ESVAGT er et rederi, som de seneste 10 år er vokset markant. Stigningen fra 400 mand til 900, som det er tilfældet for ESVAGT, er en omvæltning, som forandrer mange grundlæggende ting i virksomheden. Kulturen – viljen til at levere til ESVAGT Standard – er afgørende vigtigt at holde fast i, siger Charlotte Feldvoss:

”Det er en transformation, når en virksomhed vokser så meget, og i processen kan man nemt miste det, der gjorde virksomheden unik. Det er ikke sket her. Sikkerhed er kernen i ESVAGT; det er i blodet på folk, at vi skal arbejde sikkert - Vi lever sikkerhed”, siger hun.

Det skal dog fortsat forfines og udbygges:

”Vi skal blive ved med at have ambitioner om at præstere endnu bedre. Det er viljen til at blive bedre, som er det, vi lever af i dag. Den fortsatte ambition er vigtig – det er den, der bringer os videre”, understreger hun.

Om ESVAGT

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), der har plads til op til 40 teknikere og har reservedelslagre og værksteder ombord. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.